Azurtime
 
 

I hjertet af den Franske Riviera


I en ejendom fra ca. 1970 har vi nyindrettet en dejlig, lys, rummelig et værelses lejlighed på ca. 45 m2 + terrasse.

Lejligheden er på 5.sal med elevator. Alt er nyt, lækkert, enkelt og smagfuldt.

Entré med stort klædeskab, super dejligt badeværelse med brusebad samt vaskemaskine. Flot køkken med opvaskemaskine, spiseplads til to og direkte adgang til terrassen, som også har spiseplads, endda til flere gæster. Terrassen fortsætter hen foran den fuldt møblerede lyse stue, og der er fuldautomatisk markise hele vejen. Der er udsigt til Middelhavet, havnen i St.Laurent og Cap d’Antibes. Lejligheden har en virkelig god planløsning, og vi har med vilje valgt at indrette den til kun to personer, der gerne vil have god plads og kvalitet for pengene.

Pak kun jeres personlige ting.

Resten er allerede klart i lejligheden. Sengelinned, håndklæder, viskestykker etc. er inkluderet. Endda er der for det meste fyldt lidt op i de lufttætte glas. Meget rart at kunne lave kaffe eller te, mens man pakker ud.

Deres ferie slutter heller ikke med rengøring, for det sørger vi også for.

Dette er en lejlighed for dem, der sætter pris på lokalmiljøet, havet og den rolige og dog centrale beliggenhed i hjertet af den Franske Riviera.

Den perfekte beliggenhed gør, at man ikke er nødt til at starte bilen  for at komme rundt. Bilen, som De har parkeret på den private og aflåste plads, kan komme til god gavn når man skal ind i baglandet. Ellers kommer man let rundt med bus eller tog, der kører langs kysten.

Vi tør love kvalitet for pengene.

 





Hurtig information

  1. -45m2 + terrasse

  2. -Aflåst parkering

  3. - 36” Fladskærm

  4. -Trådløs Internet

  5. -Vaskemaskine

  6. -Opvaskemaskine

  7. -Køleskab

- 200m fra stranden